Handelsbetingelser
Alfaflicks Vilkår og handelsbetingelser
Vilkår og handelsbetingelser for køb via Alfaflicks webshop
Alfaflick er et varemærke ejet og drevet af Marketingbasen. En dansk webshop, hvor du trygt kan shoppe uden ubehagelige overraskelser. Vi tilbyder 30 dages returret og en fragtpris fra 39 kr. til pakkeshop. Bag shoppen står Clara på 14 år fra Aars, sammen med hendes familie.
Vi sender som udgangspunkt varer 3-5 gange om ugen. Du kan spare fragten, hvis du afhenter dine varer i Aars i det angivne tidsrum. I ferieperioder kan der være længere leveringstid, som f.eks. i sommerferien. Det vil altid fremgå af siden med afhentning i Aars.
Du kan se tidspunkter og betingelser for afhentning her>>
Virksomhedsinfo og kontakt
Alfaflick (varemærke ejet af Marketingbasen) Dr. Louises Vej 4 9600 Aars Danmark CVR: 36003480 Mail: info@alfaflick.com
Marketingbasen kan kontaktes på telefon 52380799 indenfor kontorets normale åbningstid. Da vi ikke har faste telefontider kan du altid indtale en besked med navn og telefonnummer, så vil vi vende tilbage hurtigst mulig.
Når Alfaflick omtales i dokumentet her betyder det at Marketingbasen står bag det nævnte.
Betaling på webshoppen
Vi accepterer Dankort, eDankort, Visa, Visaelectron, Maestro, MasterCard, AmericanExpress, JCB og MobilePay. Alletransaktioner sendes krypteret via SSL(SecureSocketsLayer) og er helt sikre. For øget sikkerhed anvender vi gså 3D Secure. Alfaflick tager ikke kortgebyrer for betaling via disse kort. Vi hæver først beløbet på dit kort, når varen afsendes. Ved evt. dellevering trækker vi kun det beløb, der svarer til den faktiske dellevering. Vi tager forbehold for pris-og trykfejl på hjemmesiden og forbeholder os retten til at annullere ordren, hvis der er tale om en væsentlig og/eller tydelig fejl.
Finansiering af via ViaBill
Du kan finansiere dit køb for op til 2.000 kr. via ViaBill. Det månedlige afdrag hos ViaBill udgør 1/10 af den til en hver tidværendekreditsaldo, men du kan manuelt foretage større indbetalinger. Forfaldsdag for det månedlige afdrag er hver 30. dag fra betaling af det første afdrag, som forfalder på tidspunktet for afsendelse af varen. Det vil sige, hvis du eksempelvis foretager en transaktion, hvor betaling af det første afdrag sker den 10. november, forfalder betaling af det næste afdrag den 10. december. Vælger du at finansiere dit køb via ViaBill, accepterer du betingelserne hos ViaBill, som du finder her>> Alfaflick assisterer ikke med rådgivning om finansiering af købFragt og levering
Behandlingstiden for nye ordrer forventes at være på 1-3 hverdage fra ordrebekræftelse til overdragelse til transportør. Levering sker via GLS eller DAO, efter eget ønske. Når pakken har forladt Alfaflicks lager, er den forventede leveringstid på 1-3 hverdage Du kan vælge mellem følgende leveringsmuligheder:- GLS Pakkeshop 39 kr.
- DAO hjemmelevering: 44 kr.
- Afhentning hos Alfaflick i Aars i angivet tidsrum: 0kr.
Transportskader
Vi opfordrer dig til, at du tjekker varen/pakken for transportskader, inden du kvitterer for modtagelsen. Ved skade på en vare anbefaler vi, at du gør indsigelse overfor transportfirmaet på stedet. Som forbruger er du selv forpligtet til at gøre indsigelse overfor transportøren. Jo hurtigere du reklamerer, jo nemmere er det for dig at bevise, at der er tale om en transportskade og ikke en skade, der er sket i din egen varetægt. Alfaflick hæfter ikke for transportskader. Ansvaret overgår til transportøren, i det øjeblik Alfaflick har afleveret pakken hos indleveringsstedet, eller transportøren har afhentet varen hos os.Spar fragten - Afhent dine varer hos Alfaflick i Aars
Som en ekstra service har vi valgt, at du kan afhente dine varer i Aars, så du kan spare fragten. Som udgangspunkt kan du hente dine varer en gang om ugen.
Bemærk, at du kun kan afhente dine varer, når du har modtaget besked om dette i din indbakke. Vi forbeholder os retten til løbende at justere tidspunkter for personlig afhentning i Aars, så det hænger sammen med familielivet og pigernes skoleferier m.m. Det betyder, at der f.eks. i sommerferien kan være op mod 3 uger, hvor personlig afhentning ikke er mulig. Afhentning kan kun ske i de angivne tidsrum. Du opfordres altid til at tjekke siden for afhentning, hvis du ønsker at afhente i Aars. Vi tilbyder ikke, at pigerne medbringer købte varer til f.eks. sportsaktiviteter eller lignende, når kammerater køber produkter. Du kan se tidspunkter for afhentning på denne side >>
Reklamationsret
Når du handler hos os som forbruger, har du 24 måneders reklamationsret. Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Det er et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd. Du skal reklamere inden for ”rimelig tid”, efter at du har opdaget manglen ved varen. Reklamerer du inden for to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig. Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine (rimelige) fragtomkostninger.
Vi anbefaler, at du benytter vores retursystem. Husk at få en kvittering for afsendelsen, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage. Defekte varer skal vedlægges en fyldestgørende udfyldt reklamationsformular, som du kan finde i PDF-format her >>
Vi modtager ikke breve og pakker uden omdeling eller trackingnummer, eller breve og pakker sendt pr. efterkrav. Returneringer kan som udgangspunkt kun foregå ved at sende varerne til os med posten. Ønsker du at returnere defekte varer i tidspunktet for udlevering hos Alfaflick i Aars, skal dette være aftalt via mail først. Du kan kontakte os på info@alfaflick.com, hvis du ønsker at benytte dig af denne mulighed. Skriv ”Reklamation” i emnelinjen på din mail.
Reklamationsvarer sendes til: Alfaflick Dr. Louises Vej 4 9600 Aars
Fortrydelsesret
Du har som forbruger 30 dages fortrydelsesret, når du handler hos os. Fortrydelsesfristen udløber 30 dage efter den dag, du har modtaget din vare, eller får den sidste vare i fysisk besiddelse. Hvis din samlede ordre leveres i flere omgange, træder fortrydelsesretten i kraft i det øjeblik, du har modtaget din sidste vare/levering.
Du skal inden 30 dage fra modtagelse give os skriftlig besked om, at du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelsen skal gives ved at kontakte os på info@alfaflick.com, eller ved at benytte standardfortrydelsesformularen, som du finder her >>. I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret. Du kan ikke fortryde ved at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette. Det forkorter sagsbehandlingstiden, hvis du udfylder vores egen returformular og lægger den i pakken, som du returnerer til os. Du kan finde formularen i PDF-format her >>
Annulleres dit køb, før ordren afsendes, behøver du ikke udfylde formularen. Ønsker du at fortryde din ordre, før vi afsender ordren, skal du sende os en besked på info@alfaflick.com. Efter vores modtagelse af fortrydelsesformularen skal vi have modtaget varen senest 30 dage herefter. Vi anbefaler dig altid at sende varer retur til os hurtigst muligt efter fortrydelse, samt at du udfylder fortrydelsesformularen fyldestgørende, for at undgå eventuelle forsinkelser i tilbagebetalingen.
Ansvaret for varens stand påhviler dig som kunde, fra modtagelse til endelig returnering til Alfaflick. Dette gælder både skader på varen og bortkomst under dens vej retur.
Returnering ved fortrydelse af køb
Du skal sende din ordre retur til os uden unødig forsinkelse, og senest 30 dage efter, du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Du skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med varens returforsendelse. Du bærer risikoen for varen, fra det tidspunkt den er leveret hos dig. Manglende original emballage kan muligvis udgøre en værdiforringelse, så for at være sikker på, at du kan få alle pengene retur, anbefaler vi, at du returnerer varen i original emballage. Hvis du har købt flere varer hos os, har du mulighed for at sende én eller flere varer retur, selvom de er købt under én ordre. Varetyper, som er undtaget fortrydelsesretten- Varer, som må antages at blive forringet eller forældet hurtigt
- Varer, som ikke kan sælges på normale vilkår efter returnering, hvis den originale emballage brydes, og produktet har været afprøvet. Hos Alfaflick gælder det produkter som f.eks. Sticky glow balls, squishy-dyr og -figurer, alle typer af slim og tilsvarende produkter, hvor vi ikke kan stå inde for en forsvarlig rengøring af produktet med gensalg for øje
- Plomberede eller forseglede varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnet til at blive returneret, og hvor forseglingen er blevet brudt efter leveringen
Du mister din fortrydelsesret, hvis du bryder forseglingen på varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnet til at blive returneret. Plomberede eller forseglede varer, som ikke er beregnet til konsumering, kan have en 100 % værdiforringelse ved brud på plombering. Hvis en vare er forseglet eller plomberet, oplyser vi det altid direkte i produktbeskrivelsen på webshoppen.
Varens stand, når du sender den retur
Du kan som udgangspunkt prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik, men du må ikke tage den i egentlig brug. Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi, og i visse tilfælde kan det betyde, at du kun kan få fragtomkostningerne tilbage.
Tilbagebetaling af købsbeløbet
Hvis du fortryder dit køb, får du refunderet det beløb, du har indbetalt til Alfaflick. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet. Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger, vi har modtaget fra dig. Du skal selv afholde udgiften for returfragten, når der er tale om returnering, hvor fortrydelsesretten anvendes. Vi gennemfører tilbagebetalingen med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion. Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur. Vi modtager hverken breve eller pakker uden omdeling, eller breve og pakker sendt pr. efterkrav.
Hvis du fortryder købet, skal varen sendes retur til: Alfaflick Dr. Louises Vej 4 9600 Aars
Klagemuligheder
Er du mod forventning ikke tilfreds med din vare, kan du klage til os, hvor vi vil tage stilling til din henvendelse hurtigst muligt. For at få din klage håndteret hurtigst muligt, anbefaler vi, at du tager billeder af varen, du vil klage over, og medsender dem i din mail til os, på info@alfaflick.com
Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til Center for Klageløsning, såfremt betingelserne herfor er opfyldt. Center for Klageløsning Nævnenes Hus Toldboden 2 8800 Viborg Nævnenes Hus >> Er du forbruger med bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal, som du kan læse mere om her >>
CE-mærkninger og kvalitetstest
Vi tager dit barns sikkerhed og sundhed alvorligt. Vi bruger gerne ekstra ressourcer på at finde de mest kvalitetsbevidste leverandører, som både har fokus på sundhed, sikkerhed og miljø. Vi har utallige gange sagt nej til et samarbejde med leverandører, som bevidst omgår reglerne for CE-mærkning. Som eksempel kan vi nævne, at vi har ventet ekstra lang tid på vores pop it-armbånd, fordi vi afventede CE-mærkning fra leverandøren. Det er leverandørens ansvar at leve op til kravene for CE-mærkning. Vi kontrollerer naturligvis diverse certifikater og rapporter, i det omfang det er muligt. Foruden leverandører med den klassiske CE-mærkning samarbejder vi også med leverandører, som foruden CE-mærkning også har udført yderligere allergitest af silicone-råmaterialet, som anvendes til f.eks. pop it-produkter.Håndtering af persondata ifm. køb via webshoppen og som medlem af kundeklubben
For at du kan handle i webshoppen, har vi brug for følgende oplysninger:- Navn
- Adresse
- Telefonnummer
- E-mailadresse
Vi foretager registreringen og videregivelsen af dine personoplysninger med det formål at kunne levere varen til dig og for at kunne yde kundeservice. Personoplysningerne registreres hos Alfaflick og opbevares i fem år jvf. regnskabsloven i Danmark. Herefter slettes oplysningerne, når vi ikke længere har noget formål med at opbevare dem. Den dataansvarlige på www.aflaflick.com er Alfaflick.
Vi samarbejder herudover med en række andre virksomheder, som opbevarer og behandler data. Virksomhederne behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke bruge dem til egne formål. Vi samarbejder kun med databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse. Dine oplysninger sælges ikke til tredjemand, og du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger om dig vi behandler.
Som registreret hos Alfaflick har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i, hvilke oplysninger der er registreret om dig. Hvis du mener, at oplysningerne ikke er korrekte, har du ret til at få dem rettet. I nogle tilfælde har vi pligt til at slette dine persondata, hvis du beder om det. Det kan f.eks. være, hvis dine data ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som vi skulle bruge dem til. Du kan også kontakte os på info@alfaflick.com, hvis du mener, at dine persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen.
Download Standardfortrydelsesformular her >>
Særlige betingelser for medlemmer af Alfaflicks kundeklub
Som medlem af Alfaflicks kundeklub accepterer du flg. betingelser:
- Vi må sende dig mails vedr. dine optjente rabatter, bonusser, point m.m.
- Optjente bonusser, rabatter m.m. kan gemmes i 12 mdr.
- Optjente point, bonusser m.m. kan ikke ombyttes/veksles til kontanter
- Alfaflick har ret til at foretage løbende justeringer af kundeklubben, herunder mulighederne for optjening af point m.m.
- Ved udmeldelse af kundeklubben går allerede optjente rabatter, bonusser m.m. tabt og erstattes ikke og refunderes ikke
- Afmelding kan ske til mail (mærk mailen: Udmeldelse af kundeklubben) info@alfaflick.com og udmeldelsen sker snarest mulig efter vi har modtaget din mail
Dette dokument er opdateret den 05-02-2024.